This site uses cookies. By continuing to browse the site, you are agreeing to our use of cookies. More information about cookies is available in our privacy policy Got it
Hjertet er en muskel, som hele tiden pumper blod ud i lungerne og ud til kroppen gennem et netværk af pulsårer, arterier. Blodets kraft lægger et konstant pres på blodkarrenes indre vægge. Dette kalder man "blodtrykket". Man måler blodtrykket for at vurdere den kraft og mængde af blod, som pumpes fra hjertet, såvel som blodkarrenes elasticitet og tilstand. Der er mange forskellige faktorer, som kan påvirke blodtrykket såsom hormonniveauet i kroppen, vand- og saltindholdet i blodet, samt hjertets, nyrernes, nervesystemets og blodkarrenes tilstand. Blodtrykket er nøje reguleret af kemikalier i kroppen, som ændrer blodkarrenes størrelse, afhængig af kroppens behov: de udvider sig for at tillade mere blodgennemstrømning, eller snævres ind for at tillade en mindre mængde blod i at strømme igennem. For eksempel er adrenalin et hormon, som får blodkarrene til at snævre sig ind. Adrenalin og noradrenalin frigives fra binyrerne, hvorefter det kommer ud i blodet og binder sig til proteiner, som kaldes alfa-receptorer, på overfladen af glatte muskler inde i blodkarrene. Så snart det har bundet sig, trækker de glatte muskelceller sig sammen og det formindsker blodkarrene. Stimulation af disse alfa-receptorer kan medføre en stigning i blodtrykket. Hypertension, eller forhøjet blodtryk, er en tilstand, hvor blodtrykket vedbliver at være for højt. Hvis det ikke bliver behandlet, kan hypertension skade hjertet alvorligt og øge belastningen på blodkarrene. Dette kan forårsage hjertesvigt, apopleksi, hjerteinfarkt, nyreskade, bristning af pulsårerne og i nogle tilfælde død. Der er mange faktorer, der kan medføre, at blodtrykket vedbliver at være forhøjet, især tilstande som medfører forsnævring af blodkarrene. Man kan behandle forhøjet blodtryk med alfa-receptor blokerende medicin. Ved specifikt at fæstne sig på alfa-receptorerne på de glatte muskelceller, som beklæder blodkarrene, kan denne medicin hindre, at noradrenalin binder sig. Denne handling får de glatte muskelceller til at slappe af, hvilket udvider blodkarrene og dermed sænker blodtrykket. Der er mange forskellige former for alfa-receptor blokerende medicin. Som med al medicin, kan der opstå bivirkninger, når man tager denne medicin. Det er vigtigt, at du konsulterer din læge, når du skal behandles med medicin mod forhøjet blodtryk.
Duration: 02:54
Published: 12-02-2016
Blausen Medical
Scientific and Medical Animations
Copyright ©2021 ALL RIGHTS RESERVED
Disclaimer
Privacy Policy
Stay connected with all of the latest
on your favorite social media platform.