Amyotrofisk lateralsklerose (ALS)

Alle viljestyrede bevægelser i kroppen kontrolleres af hjernen. Nerveceller i hjernen, kaldet øvre motorneuroner, sætter bevægelser i gang ved at frigøre kemiske signaler som kaldes neurotransmittere. Signaler overføres fra de øvre motoriske neuroner til de nedre motoriske neuroner i rygmarven. Nervefibre som går ud fra rygmarven, kaldet aksoner, knytter sig til musklerne. Det punkt, hvor aksonerne og muskelfibrene kobles sammen, kaldes det neuromuskulære knudepunkt. Når signalet når det neuromuskulære knudepunkt, får det musklen til at trække sig sammen, og resultatet bliver en viljestyret muskelbevægelse. Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) er en nedbrydende sygdom i både de øvre og nedre motorneuroner. Efterhånden som stadig flere motorneuroner bliver ødelagt, bliver de ude af stand til at sende signaler om bevægelser til musklerne. Der opstår tab af viljestyrede muskelbevægelser og koordination. Over tid udvikles muskelsvaghed og spasticitet (vedvarende kramper). Patienten er ude af stand til at udføre normale aktiviteter, som at gå eller rejse sig fra en stol. Til slut er der lammelser, som gør det vanskeligt at synke, tale og trække vejret. Der findes desværre ingen helbredende behandling for ALS. Død som følge af amyotrofisk lateralsklerose indtræder normalt indenfor 3 til 5 år efter, at diagnosen blev stillet.