Angioplastik

Hjertet er en muskel, som hele tiden pumper blod til resten af kroppen. Kranspulsårerne forsyner selve hjertet med den nødvendige ilt og næring, som det behøver for at kunne fungere effektivt. Med tiden aflejres fedt og kalk på indersiden af arterierne (pulsårerne) og danner et såkaldt plak. Vokser plakket, kan det forsnævre pulsåren, så blodgennemstrømningen bliver utilstrækkelig til fx hjerte, hjerne eller ben, afhængig af hvor forandringerne befinder sig. Ballon-angioplastik er en procedure, som genåbner en tilstoppet eller forsnævret pulsåre. Ved dette indgreb får man adgang til den forsnævrede pulsåre via indstik i lysken, femoralarterien. En tynd ledetråd, en guidewire, føres videre frem til det sted, hvor blokeringen er, fx i hjertet i det viste tilfælde. Et kateter, som i spidsen har en oppustelig ballon, føres op langs ledestrengen til ballonen ligger lige i karforsnævringen. Ballonen, der oppustet har samme tykkelse som den normale pulsåre det sted, pustes op, hvorved plakket sprænges og arterien åbnes igen. Derefter kan blodet passere normalt gennem arterien. Som led i angioplastikken indføres der ofte en stent, som placeres der, hvor forsnævringen var, for at forhindre at arterien hurtigt lukker igen. En stent er et metaltrådsnetværk, som placeres omkring den sammenfoldede ballon på katetret. Når kateteret er ført frem til der, hvor forsnævringen var, blæses ballonen op, og stenten foldes ud og fæstner sig til arterievæggen. Kateteret og ledetråd fjernes, og stenten bliver tilbage i den tidligere forsnævring. Både angioplastik og angioplastik med stent skal nogle gange gentages, hvis der dannes nye plak.