This site uses cookies. By continuing to browse the site, you are agreeing to our use of cookies. More information about cookies is available in our privacy policy Got it
Blindtarmen, appendiks, er en lille, fingerformet udløber fra tyktarmen, som ender blindt og befinder sig nede på højre side af maven. Blindtarmen spiller ingen rolle i fordøjelsen. Der kan pludseligt opstå en betændelse med bakterier i blindtarmen, der hæver op. I starten føles smerter i maven omkring navlen, men inden for de næste 12 timer flytter smerterne sig ned i højre side af maven. Sammen med mavesmerterne kommer kvalme og opkastninger, let feber, forstoppelse eller diaré. Blindtarmsbetændelse er en af de hyppigste årsager til akut operation i maven hos børn. Tilstanden er noget hyppigere blandt drenge/mænd end blandt piger/kvinder og ses hyppigst i aldersgruppen 10-30 år. Man regner med, at ca. 10% af befolkningen kommer til at opleve en blindtarmsbetændelse. En betændt blindtarm fjernes for det meste ved en operation, som kaldes appendektomi. Forsinket behandling kan føre til, at blindtarmen sprænger, hvilket kan give en alvorlig infektion.
Duration: 01:14
Published: 12-02-2016
Blausen Medical
Scientific and Medical Animations
Copyright ©2021 ALL RIGHTS RESERVED
Disclaimer
Privacy Policy
Stay connected with all of the latest
on your favorite social media platform.