Blod- og blodpladetransfusion

Blodet, som cirkulerer i kroppen, består af flere komponenter: Røde blodlegemer, som transporterer ilt; hvide blodlegemer eller leukocytter, som bekæmper infektion; og blodplader, også kaldt trombocytter, som hjælper til med at få blodet til at størkne. Den gule væskedel af blodet kaldes plasma. Blodoverførsel, blodtransfusion, kan være nødvendig af mange grunde, blandt andet i forbindelse med kræftbehandling. En transfusion er en overførsel af blod eller blodkomponenter gennem et kateter, som er et tyndt rør, der går ind i blodåren via en nål, et centralt venekateter eller et perifert indsat centralt venekateter. En transfusion kan indeholde alle eller kun én af blodkomponenterne, og kan komme fra en donor eller være taget fra patienten selv før en behandling. Før at man kan give en transfusion, skal resultaterne fra blodprøver vurderes for at finde ud af, hvilken eller hvilke blodkomponenter patienten behøver. Hvis patienten har tegn på blodmangel (anæmi) og prøverne viser, at antallet af røde blodlegemer er lavt, så vil røde blodlegemer blive transfunderet. Når kroppen ikke modtager nok ilt, vil der opstå symptomer som slaphed, svimmelhed og stakåndethed. Personer, som behandles med kemoterapi, cellegift, udvikler ofte lave værdier af røde blodlegemer, en tilstand som betegnes kemoterapi-induceret anæmi. Personer med denne tilstand vil modtage røde blodlegemer fra en donor, hvor blodlegemer er adskilt fra resten af blodet. Sådanne høstede røde blodlegemer kaldes ”pakkede røde blodlegemer”. Hos patienter med blødningsproblemer kan blodprøver vise, at de har et lavt antal blodplader. Et lavt blodpladeantal opstår, når de blodplade-producerende celler i knoglemarven er skadet af kemoterapi eller stråleterapi. Visse kræftformer, som leukæmier, kan også give lave pladetal. For personer, som har behov for blodpladetransfusioner, skal blodpladerne først trækkes ud fra plasma. Blodpladerne udgør kun en lille del af plasma. Derfor behøves flere enheder af blodplasma fra donor for at producere én enhed blodplader. Plasma kan også blive transfunderet hos patienter med visse skader eller koagulationsforstyrrelser. Når plasma er adskilt fra blodet, kan det fryses ned, indtil der er brug for det. Det optøede plasma brugt ved transfusioner kaldes ”friskt, frosset plasma”. Når man har fundet ud af, hvilken blodkomponent som er den mest egnede, skal blodet testes for at være sikker på, at det passer til patientens blod. To tests, blodtypebestemmelse og krydsmatch, bruges til at teste, om patientens blod og donors blod eller blodprodukt passer sammen, før transfusionen bliver givet.