Blærekræft

Urinvejssystemet består af nyrer, urinledere, urinblæren og urinrøret. Nyrerne fjerner affaldsstoffer fra blodet og danner urin. Urinen passerer så gennem de rørformede urinledere og ophobes i urinblæren, før den tømmes via urinrøret. Urinblæren er et såkaldt hulorgan, som kan udvides og trække sig sammen for at samle og skaffe sig af med urin. Som med alle organer kan der også i blæren opstå kræft, ukontrolleret vækst af unormale celler. Væggen i urinblæren har flere vævslag. Typen af blærekræft afhænger af, hvilken type celle og vævslag som er ramt. Man skelner mellem 3 typer blærekræft. Det kan være kræft, der udgår fra de såkaldte overgangsceller. Disse celler danner det inderste lag i blærevæggen og gør, at blæren kan strække sig, når den fyldes og skrumpe, når den tømmes. Det er det hyppigste udgangspunkt for blærekræft. En anden form udgår fra pladeepitelcellerne. Det er en langsomt voksende kræft, som udgår fra tynde, flade celler som beklæder overfladen i blæren. Endelig er der adenokarcinomet, der starter i kirtel- eller sekretionscellerne i blæren. Symptomerne på blærekræft kan være blod i urinen, hyppige vandladninger, følelse af trang til vandladning, uden at det bliver til noget samt smerte under vandladning Mænd er mere udsatte for at få blærekræft end kvinder. Blærekræft er desuden mere udbredt blandt hvide end blandt farvede. Risikofaktorer for at få blærekræft er rygning, langvarig erhvervsmæssig udsættelse for visse kemikalier, eller kræftfremkaldende stoffer som bruges i produktionen af gummi, tekstiler, maling og farvet tøj. Også kost med stort indhold af fedt og stegt mad, en sygehistorie med gentagne urinvejsinfektioner, langvarig brug af urinkateter og alder over 60 år øger risikoen. Hvis lægen har mistanke om kræft, vil han foretage følgende undersøgelser: Cystoskopi, hvor blæren kigges efter med et tyndt rør ført ind i blæren gennem urinrøret. Urindyrkning og cytologi, laboratorieundersøgelser hvor urinen granskes for bakterier og kræftceller. Biopsi, fjernelse af blæreceller for at kunne vurdere cellerne under et mikroskop. MR-skanning, CT-skanning og urografi kan give detaljerede billeder af urinsystemet. Behandling og prognose afhænger af stadium og grad af kræft, og hvor svulsten befinder sig. Blærekræft kan behandles med kirurgi, kemoterapi, stråling og biologisk behandling.