Bronkiektasier

Under normalt åndedræt passerer luft gennem næsen, ned gennem luftrøret og ned i stadig mindre bronkier. Bronkierne deler sig i bronkioler og til slut i de små drueklase-lignende samlinger af tyndvæggede sække som kaldes alveoler. I alveolerne udveksles ilt med kuldioxid i blodet. Bronkiektasi er en unormal destruktion og udvidelse af en bronkie som følge af gentagne betændelser. Det fører til, at luftvejene på dette sted bliver unormalt brede. Ekstra slim vil kunne ophobes i områder med udvidede luftveje. De små fimrehår som beklæder slimhinden i luftvejene, cilierne, er også skadede hvilket påvirker patientens evne til at skille sig af med støv fra lungerne. Fordi cilierne ikke fungerer ordentligt, bliver det også vanskeligt at få slim væk. Lungebetændelse er derfor hyppig. En person kan blive født med bronkiektasier, eller de kan udvikles senere i livet som følge af andre lungesygdomme. Hovedsymptomet ved bronkiektasier er en konstant hoste som producerer en masse opspyt. Selv om patienten føler sig rask – uden feber og smerte – kan der være træthed, vægttab, kortåndethed og hivende vejrtrækning. Bronkiektasier kan behandles på forskellige måder, inklusiv brug af antibiotika og lungefysioterapi.