Brystreduktion

En kvindes bryst består hovedsageligt af fedtvæv og brystkirtler. Brystkirtlerne tømmes ud til mælkegange, som fører frem til brystvorten. Brystvorten er omgivet af en pigmenteret ring, som man kalder areola. En kvinde kan bede om brystreduktion, hvis hun har: tunge, hængende bryster, som er for store i forhold til hendes krop; ryg, nakke og skuldersmerter, som følge af vægten af brysterne; kronisk hudirritation under brysterne; dybe spor fra stropperne på bh’en over skuldrene; eller hvis det ene bryst er mærkbart større end det andet. Den mest almindelige metode til brystreduktion er at lægge flere snit. Først lægges et snit over og omkring areola. Så lægges snit under og på siderne af areola og langs omslagsfolden under brystet, sådan at overflødig hud og fedtvæv kan fjernes. Derefter reduceres areola i størrelse og flyttes sammen med brystvorten til en højere position, for det meste uden at der skæres, hvor de fæstner til det underliggende væv. Til sidst sys huden på den nedre del af brystet sammen for at give brystet sin nye kontur. Efter en periode med blodudtrædning og hævelse, vil snitlinjerne blegne, og brysterne antager en mere naturlig form. Efter en brystreduktion oplever mange kvinder mindre ubehag, bedre muligheder for at variere påklædningen og de kan i højere grad deltage i fysiske aktiviteter. Indgrebet er forbundet med flere mulige komplikationer, hvilket bør diskuteres med lægen før operationen.