Cochleaimplantater

Når lydbølger rammer øret, samles de i det tragtformede ydre øre og ledes ind til trommehinden. Lyde overføres gennem mellemøret via de små øreknogler, hammeren, armbolten og stigbøjlen til det væskefyldte indre øre. Det indre øre indeholder en vigtig struktur, som kaldes sneglen, eller cochlea. Inde i cochlea sætter lydvibrationerne små hårceller, som er fæstnet til nervefibre, i bevægelse. På denne måde omdannes lydbølger til signaler, som sendes til hjernen via hørenerven. Sygdom, skade eller medfødt deformitet i cochleas hårceller er en almindelig årsag til hørenedsættelse eller døvhed. Disse dårligt fungerende hårceller kan sende uregelmæssige eller uklare signaler til hørenerven, eller også sender de slet ingen signaler. Et instrument, som kaldes et cochlea-implantat, kan genskabe noget af hørelsen ved at erstatte disse ødelagte strukturer med en ledning, som implanteres i cochlea. For at stimulere hørelsen modtages lydbølgerne først af en mikrofonenhed, som hænger bag og over øret, som et høreapparat. Lyden passerer derefter via en tynd ledning til en taleprocessor, som ofte bæres under bæltet. Denne processor forstærker og filtrerer lyden, før den omdannes til digitale signaler. De digitale signaler sendes tilbage via den samme ledning til en sender, som er fæstnet til hovedet. Senderen udsender radiosignaler til en modtageenhed, som er sat fast lige under hovedbunden. Modtageenheden stimulerer derefter den implanterede ledning i cochlea, så cochlea kan sende klare signaler til hørenerven. Selv om indgrebet påfører cochlea varige skader, så vil cochleaimplantatet give en betydelig forbedring af hørelsen, selv hos mennesker som er helt døve. Der er flere mulige komplikationer forbundet med denne procedure, som bør diskuteres med lægen før operationen.