Diabetisk nefropati

Nyrerne er et par små, bønneformede organer, som befinder sig bagtil i bughulen på indersiden af de nederste ribben. Selv om vi er født med to nyrer, kan kroppen alligevel godt fungere med kun én rask nyre. Nyren sørger for at holde balance i kroppens væskeindhold, regulere blodtrykket, styre produktionen af røde blodlegemer og skille os af med affaldsstoffer. Hver nyre er sammensat af omkring en million små filtre, kaldet nefroner. Hvert nefron indeholder nøgle af små blodkar, som kaldes glomeruli. Glomeruli sørger for at filtrere blodet, så overskydende vand og mange affaldsstoffer fra blodet passerer gennem en membran. De filtrerede affaldsstoffer transporteres så ud af kroppen i form af urin. Diabetes er en tilstand med for høje mængder glukose i blodet, eller højt blodsukker. Det kan bl.a. gøre nyremembranerne utætte og føre til forhøjet blodtryk. Det vil skade nyrens filterfunktion og nefronerne; en tilstand kaldet diabetisk nefropati. Fordi nefronets glomerulærfilter ikke længere virker, vil affaldsstoffer begynde at hobe sig op i kroppen, når de egentlig skulle været filtreret ud, og vigtige blodproteiner som skulle været beholdt i blodet, går tabt. Symptomer på dårlig nyrefunktion optræder først, når 80% af nyrefunktionen er tabt. Symptomerne kan være hævelse i benene, slaphed, tab af madlyst, højt blodtryk, øget behov for at lade vandet og øget tørst. Når 90 procent af nyrefunktionen er tabt, taler man om slutstadiet af nyresvigt, og dialyse eller transplantation bliver nødvendig. Mellem 10 og 20 procent af alle personer med diabetes vil udvikle nefropati, men god kontrol af blodsukkeret og sund livsstil kan forsinke udviklingen af tilstanden. Det betyder regelmæssige kontroller af blodsukker, at være aktiv, at holde blodtrykket indenfor det normale område og at holde vægten nede.