Fosterets hjerte og blodomløb

Hjertet og blodomløbet til fostret begynder at dannes kort tid efter befrugtningen. Ved slutningen af femte uge vil fosterets hjerte være i stand til at pumpe blod rundt i kroppen. Så længe fosteret ligger i livmoderen, er det moderen som via moderkagen og navlesnoren forsyner fostret med iltrigt blod. Som i det voksne hjerte udvikles fosterhjertet med fire kamre og fire klapper. Men fordi fosterlungerne ikke bliver brugt før efter fødslen, skal blodet passere udenom lungerne. To strukturer udvikles i fosterhjertet for at kunne sende blodet forbi lungerne: foramen ovale og ductus arteriosus. Foramen ovale er et hul i væggen mellem venstre og højre forkammer. Ductus arteriosus er et blodkar som forbinder hovedpulsåren aorta med lungearterien. I det normale fosterkredsløb afleveres iltrigt blod fra moderens krop gennem moderkagen og navlesnoren til fosterets nedre vena cava – en stor vene som fører blodet til hjertet. Vena cava modtager også iltfattigt blod fra fosterets krop. Både iltrigt og iltfattigt blod flyder gennem vena cava til højre atrium. Det meste af det blandede blod i højre atrium presses gennem foramen ovale og ind i venstre atrium. Herfra presses det ned i venstre hjertekammer eller ventrikel, som pumper blodet ud i aorta. Aorta afleverer blodet til fosterets krop. Det tilbageværende blod i højre atrium kommer ned i højre ventrikel, som pumper det ud i lungearterien som så leder det til lungerne. Men siden lungerne ikke fungerer endnu, bliver blodet ledet fra lungearterien gennem ductus arteriosus og over i aorta. Igen afleverer aorta blodet til fosterets krop. Efter fødslen lukkes foramen ovale og ductus arteriosus, så snart barnet begynder at trække vejret. Iltfattigt blod på højre side af hjertet pumpes nu gennem lungearterien til lungerne, hvor det iltes og returneres til venstre side af hjertet og pumpes gennem aorta og ud til resten af kroppen til den nyfødte.