Giftig efeu, almindelig giftsumak eller poison ivy

Din hud er en af de første dele af kroppen, som kommer i kontakt med miljøet. Kontakt med særlige stoffer kan nogle gange være skadelig. I Nordamerika oplever mange en allergisk reaktion efter at have været i kontakt med saften fra giftig efeu. Planten findes ikke i Danmark. Det er stoffet urushiol i planten, der fremkalder denne allergiske reaktion. Ligesom det er tilfældet med alle andre allergener, giver det ikke nogen udvendig reaktion, første gang man bliver udsat for urushiol. Men kroppen forbereder immunforsvaret på fremtidig kontakt med allergenet. Immunresponsen begynder, når hvide blodlegemer destruerer allergenet. Når allergenet er destrueret, dannes der antistoffer, særligt IgE antistoffer. IgE antistofferne forbereder immunforsvaret på næste møde med det samme allergen. IgE antistoffer sætter sig fast på mastceller. Mastceller er celler, der findes i åndedrætssystemet, mave-tarmkanalen og huden. Denne proces kaldes sensibilisering. Hvis du er blevet sensibiliseret over for urushiol og atter kommer i kontakt med saften, vil urushiol-allergenet nu blive genkendt af antistofferne på mastcellerne. I et forsøg på at bekæmpe de indtrængende stoffer, udskiller mastcellerne histamin, som binder sig til histamin-modtagere i huden. Det udløser en inflammation. Der vil som regel opstå svær kløe og en brændende fornemmelse efterfulgt af et blærefyldt udslæt, som kan vare op til 10 dage. Man kan smøre det ramte område med kortikosteroidcreme for at lindre symptomerne på den allergiske reaktion, men det vil ikke afkorte udslættets varighed.