Kemoterapi-induceret anæmi

Kræftbehandling har som mål at ødelægge de hurtigvoksende kræftceller. Desværre skader kræftbehandling også raske celler, især de celler som deler sig hurtigt. Dette gælder celler i hår, blod, knoglemarv og forplantningsorganer. Knoglemarv er et blødt, svampeagtigt materiale, som findes inde i de lange knogler som producerer røde blodlegemer. Røde blodlegemer er de celler, som transporterer ilt til alle andre celler i kroppen. Eftersom de kun lever i ca. 120 dage, produceres der hele tiden nye røde blodlegemer. Kemoterapi og strålebehandling kan svække knoglemarvens evne til at producere røde blodlegemer. Når der er for få røde blodceller i det cirkulerende blod, får kroppen ikke nok ilt. Hvis kroppen lider af iltmangel, kan det give symptomer som slaphed, svimmelhed og stakåndethed. Denne tilstand kaldes anæmi. Diagnosen anæmi stilles ved en enkelt blodprøve. Hvis den påviser kemoterapi-induceret anæmi, kan man give medicin som erytropoietin, bedre kendt som EPO. Det er et naturligt forekommende hormon som produceres af nyrerne. EPO stimulerer kroppen til at producere røde blodlegemer. En syntetisk form for erytropoietin er tilgængelig for at behandle anæmi. Hvis antallet af røde blodceller bliver for lavt, kan det også blive nødvendigt med blodtransfusion.