Koronar arteriografi

Hjertet er en muskel som hele tiden pumper blod ud til resten af kroppen. Koronararterierne forsyner selv hjertet med ilt og næringsstoffer, som er nødvendige for hjertets funktion. Over tid vil fedt og kalk, kaldet plak, kunne aflejres i arterierne. Denne åreforkalkning forsnævrer passagen og nedsætter den nødvendige blodstrøm til hjertemusklen. Det kan føre til brystsmerter under belastning, angina pectoris. Hvis en person udvikler hjertesymptomer som brystsmerter, svimmelhed, eventuelt besvimelsestendens, kan det være en god ide at udføre en undersøgelse der viser, om der er forsnævringer af koronararterierne. Under en sådan koronar arteriografi føres en lang, tynd ledetråd ind i pulsåresystemet gennem et stik i en blodåre i lysken. Denne ledetråd, eller guidewire, føres under røntgengennemlysning videre op i legemspulsåren, aorta, og helt op til hjertet. Herefter indføres et nyt tyndt rør hen over ledetråden, til spidsen ligger ved roden af legemspulsåren, aorta. Ledetråden fjernes. Derefter sprøjtes røntgen-kontrastvæske ind i koronararterierne gennem det tynde rør samtidig med at der optages røntgenbilleder, man får et arteriogram. Billeder vil vise, om der er tegn til forsnævringer eller andre unormale fund i arterierne. Påvises blokering eller indsnævring vil lægen i samme omgang forsøge at udblokke det forsnævrede område. Efter at arteriografien er udført, fjernes rør og katetre. Hvis undersøgelsen viser, at anden behandling er nødvendig, vil lægen anbefale passende behandling.