Kronisk myeloid leukæmi

Inde i den hule del af knoglen findes en svampeagtig kerne, som kaldes knoglemarv. Det er her stamcellerne til blodet produceres. Stamcellerne er umodne celler, som kan udvikle sig til forskellige komponenter i blodet: røde blodlegemer som transporterer ilt rundt i kroppen; hvide blodlegemer eller leukocytter som bekæmper infektion; og blodplader som hjælper blodet til at standse mindre blødninger. Kronisk myeloid leukæmi (KML) er kræft i de hvide blodlegemer i blodet og knoglemarven. KML skyldes en erhvervet genetisk fejl. Under celledelingen vil noget DNA fra kromosom 9 blive overført til kromosom 22. Denne ændring kaldes ”Philadelphia kromosom”. Når denne ændring sker, vil kroppen give signal om, at alt for mange stamceller skal udvikle sig til en type hvide blodlegemer, som man kalder granulocytter. Nogle af disse granulocytterne vil aldrig modnes. De umodne granulocytter kaldes blaster. Efterhånden som kræft-granulocytterne og blasterne formerer sig i blodet og knoglemarven, vil der blive produceret færre raske hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader. Eftersom milten også producerer hvide blodlegemer, kan kræftcellerne også udvikles i milten. Kronisk myeloid leukæmi udvikler sig langsomt. Hyppige symptomer er blodmangel (anæmi), vægttab, feber og en forstørret milt. Behandlingen af personer med KML er kemoterapi, stråling, stamcelletransplantation og kirurgi for at fjerne milten. Prognosen afhænger af faktorer som sygdomsstadium, alder og generel sundhedstilstand hos patienten. Lægen er den bedste kilde til information om behandlingsmulighederne. Det er vigtigt at tale med en læge om, hvilken behandling som passer for dig.