This site uses cookies. By continuing to browse the site, you are agreeing to our use of cookies. More information about cookies is available in our privacy policy Got it
Lungerne er de organer, vi trækker vejret med. De har en svampelignende opbygning og er delt op i mindre lapper. Mens den højre lunge har tre lapper, har den venstre lunge kun to lapper, fordi hjertet optager noget af pladsen, da det ligger mere ovre på venstre side. Når vi ånder, trækkes luft ind gennem næse eller mund, ned i luftrøret og videre i bronkierne, som igen deler sig op i mindre grene, bronkioler. Bronkiolerne bliver stadig mindre og smallere, og de ender i bittesmå luftsække, som vi kalder alveoler. Det er i alveolerne, at ilt optages i blodet og kuldioxid udskilles. De fleste kræftforandringer i lungerne opstår længe før, sygdommen giver symptomer. Der er mange typer lungekræft, men den almindeligste lungekræft-sygdom er bronkiekræft – en kræftsygdom, som begynder i slimhinden. Lungekræft kan også opstå i luftrøret, trakea, i bronkiolerne eller i alveolerne. Lungekræft er den hyppigste årsag til død som følge af en kræftsygdom blandt mænd og kvinder, og den mest alarmerende nyhed er, at flere kvinder vil dø af lungekræft end af brystkræft. Cigaretrygning er den altovervejende risikofaktor for at udvikle lungekræft.
Duration: 01:31
Published: 12-02-2016
Blausen Medical
Scientific and Medical Animations
Copyright ©2021 ALL RIGHTS RESERVED
Disclaimer
Privacy Policy
Stay connected with all of the latest
on your favorite social media platform.