Mitralstenose

Hjertet er en muskel, som pumper blod rundt i kroppen. Inde i hjertet sørger fire klapper for at dirigere blodet i rigtig retning. En hjerteklap kan imidlertid blive forsnævret eller fortykket, hvilket hæmmer blodstrømmen. Denne tilstand kaldes stenose af klappen. I et rask hjerte kontrollerer to klapper blodstrømmen fra forkamrene, eller atrierne, til hjertekamrene, eller ventriklerne. To andre klapper kontrollerer blodstrømmen fra ventriklerne til lungerne og kroppen. Under et normalt hjerteslag vil iltrigt blod strømme fra venstre forkammer til venstre ventrikel gennem mitralklappen. Ventriklen pumper blodet gennem aortaklappen og ud i det store kredsløb. Iltfattigt blod strømmer fra højre atrium til højre ventrikel gennem trikuspidalklappen og pumpes så gennem pulmonalklappen på sin vej til lungerne for at hente ilt. Tynde bindevævstråde kaldet chordae tendineae åbner og lukker klapperne til mitral- og trikuspidalklapperne. Chordae tendineae sidder fast inde i ventriklerne. Når ventriklerne trækker sig sammen, lukkes mitral- og trikuspidalklapperne mens aorta og pulmonalklapperne åbnes. Pulmonal- og aortaklapperne åbnes og lukkes som følge af ændringer i trykket i forkamrene og ventriklerne. Hvis en klap bliver snæver, stiv eller fortykket, skal hjertemusklen arbejde hårdere for at tvinge blod gennem den snævrere åbning. Med tiden vil denne overbelastning medføre, at hjertet forstørres og væggen fortykkes. Til slut vil der opstå hjertesvigt. Klapstenose kan være til stede ved fødslen, eller det kan udvikle sig med tiden som et resultat af hjertesygdom.