MR-skanning

Når nogen lider af sygdom i de indre organer, som ikke kan ses eller føles udefra af lægen, kan det nogle gange være nødvendigt at lave en billedundersøgelse kaldet magnetisk resonans eller MR. Under MR-undersøgelsen ligger personen på et leje, som kan forskydes i forhold til maskinen, der laver undersøgelsen. Inde i maskinen tages der billeder ved hjælp af flere magnetiske spoler, som udsender radiobølger rettet mod det område, som ønskes undersøgt. Dette skaber et magnetisk felt i centrum af det rør, som personen ligger i. I kroppen er der milliarder af brint-atomer, der roterer om hver sin akse. Når den magnetiske strøm slås til, indstiller alle atomerne sig efter strømmen på samme måde som i et kompas, og de roterer derefter om deres nye akse. Når det magnetiske felt fjernes, vender atomerne tilbage til deres naturlige rotation. Den er mindre energikrævende, derfor frigøres energi, og atomerne virker som små radiosendere. Forskelligt væv frigør forskellige energimængder og computeren registrerer deres distinkte bølger. Forskellen i energi bestemmes af den tid, det tager atomerne at genfinde deres naturlige rotation. Tæt væv har behov for længere tid til denne normalisering end blødt væv. Computeren modtager radiosignaler på forskellige energiniveauer og skaber på den baggrund et billede, som viser tætte områder som hvide felter og mindre tætte områder som sorte felter. Med denne procedure kan MR vise organer, sener, ledbånd etc. Det er kun på grund af det store antal brintatomer i kroppen, at MR-teknologien er mulig.