Myelomatose

Inde i det hule rum i knoglerne er en svampet kerne kaldet knoglemarven. Det er her, at der produceres stamceller. Stamceller er umodne celler, der kan udvikle sig til komponenter i blodet som hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner. Plasmaceller er modne hvide blodlegemer, der trænger ind i blodstrømmen. De bliver ført fra blodstrømmen til lymfesystemet, hvor de producerer antistoffer. Antistoffer hjælper med at beskytte kroppen mod bakterier og andre skadelige stoffer. Myelomatose er kræft i plasmacellerne i knoglemarven. Når de unormale celler deler sig, bliver flere og flere raske plasmaceller erstattet med de unormale myelomceller. Forskellige knogler bliver typisk angrebet og der findes mange forandrede områder, kaldet myelomer. Selvom knoglerne er angrebet, regnes det ikke for knoglekræft, men for plasmacellekræft. Symptomer på myelomatose kan være knoglesmerter, knoglebrud, anæmi og modtagelighed overfor infektioner. Efterhånden som kræften udvikler sig, kan der opstå nyreskade. Når myelomceller går ind i blodstrømmen og føres til lymfesystemet, producerer de ikke de normale plasmaantistoffer. I stedet producerer de et antistof kaldet monoklonalt protein eller M-protein. M-protein og dets biprodukter kan spores i blod- og urinprøver. Knoglemarv kan udtages ved en knoglemarvsbiopsi eller en knoglemarvsaspiration. For at stille diagnosen er det dog nødvendigt med en mikroskopisk analyse af knoglemarv, der viser myelomceller. Behandlingen kan bestå af kemoterapi, strålebehandling og stamcelletransplantation. Tilstanden kan ikke helbredes. I stedet retter behandlingen sig imod at kontrollere symptomerne og give lindring.