Narkotikaafhængighed

Hjernen er sammensat af millioner af nerveceller, neuroner, som er forbundet med hinanden. For at hjernen skal kunne fungere, så en person kan tænke, bevæge sig eller føle, skal disse neuroner kommunikere. Det gør de ved at modtage, bearbejde og sende kemiske signaler, som kaldes neurotransmittere. Når en neurotransmitter frigøres fra et neuron, binder den sig til et andet neuron på et sted, vi kalder en receptor, næsten som en nøgle som passer i en lås. Hvis nøglen passer, vil det modtagende neuron være i stand til at modtage signalet, bearbejde det og sende det videre. Et narkotikum er et afhængighedsskabende stof som er til skade for den enkelte eller samfundet og hvor brugen af stoffet ikke er led i en medicinsk behandling. Narkotika kan spises, sniffes, inhaleres, indsprøjtes, optages gennem huden eller dryppes ind i øjet. Uanset hvilken måde det bliver taget på, vil de fleste typer narkotika transporteres gennem kredsløbet og nå til hjernen. I hjernen kan narkotika påvirke næsten ethvert trin i kommunikationen mellem neuroner ved at øge eller mindske mængden af neurotransmittere, som når det modtagende neuron. Et narkotikum kan også binde sig direkte til en receptor i stedet for neurotransmitteren. Ved narkotikamisbrug vil indblandingen i nervekommunikationen ofte forårsage en forbigående følelse af vellyst. Ved narkotikaafhængighed skal vedkommende have stadig tilførsel af narkotika og bruger det tvangsmæssigt på trods af dets uheldige konsekvenser. Brugen af visse typer narkotika kan også skabe fysisk afhængighed, hvilket betyder, at stoffet skal være til stede i kroppen, hvis den skal kunne fungere normalt. I sådanne tilfælde vil brugeren opleve alt fra milde til kraftige reaktioner, som varierer fra kvalme til død, når tilførslen af narkotika standses. Der er mange måder at behandle en person på, som er afhængig af narkotika. Et lægeovervåget behandlingsprogram er den mest almindelige og sikre håndtering af problemet.