This site uses cookies. By continuing to browse the site, you are agreeing to our use of cookies. More information about cookies is available in our privacy policy Got it
Lymfesystemet er en del af kroppens immunsystem, som er ansvarlig for at holde kroppen fri for sygdom. Lymfeknuder i kroppen er forbundet via et netværk af lymfekar. Lymfe er en væske, som findes i lymfesystemet og som indeholder lymfocytter, infektionsbekæmpende hvide blodceller. I lymfeknuderne filtreres bakterier og andre stoffer fra lymfen, før væsken føres over i blodbanen. Det findes to typer lymfocytter: B-celler og T-celler. B-cellerne hjælper immunsystemet med at producere antistoffer som kan eliminere infektioner. T-cellerne er vigtige i reguleringen af immunsystemet og i bekæmpelsen af infektioner. Non-Hodgkins lymfom er en kræftform som opstår i lymfocytterne. Den primære type af non-Hodgkins lymfom klassificeres i forhold til, hvilken lymfocyttype som er ramt: B-celle lymfom, som er hyppigst, og T-celle lymfom. Kræft i lymfocytterne forstyrrer det normale immunrespons og gør, at kroppen ikke kan bekæmpe infektioner, og tillader bakterier, virus og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer at angribe kroppen. Harmløse mikroorganismer som kroppen udsættes for daglig, og som man normalt ikke ville lægge mærke til, er nu sygdomsfremkaldende og kan i nogle tilfælde være livstruende. Fordi lymfocytterne cirkulerer rundt i lymfesystemet, vil kræften sprede sig til andre dele af kroppen og medføre tab af funktioner i andre organer. Symptomer på non-Hodgkins lymfom er forstørrede lymfeknuder, feber, nattesved, kulderystelser, slaphed, uforklarligt vægttab og hævelse i ansigtet. Non-Hodgkins lymfomer beskrives enten som aggressive, de vokser og spreder sig hurtigt med betydelige symptomer, eller som indolente, de vokser langsomt og giver få symptomer. Behandlingen afhænger af stadium og type lymfom. Standardbehandlingen består af stråle- og kemoterapi. Man eksperimenterer med hormonterapi og højdosis kemoterapi med stamcelle-transplantat. De fleste personer med non-Hodgkins lymfom vil have nytte af behandling. Komplet helbredelse er mulig for mange patienter, mens for andre kan behandlingen lindre symptomerne og forlænge livet.
Duration: 02:46
Published: 12-02-2016
Blausen Medical
Scientific and Medical Animations
Copyright ©2021 ALL RIGHTS RESERVED
Disclaimer
Privacy Policy
Stay connected with all of the latest
on your favorite social media platform.