Silikose

Ved normal vejrtrækning passerer luften gennem næsen, ned i luftrøret og ind i de stadig snævrere luftveje kaldet bronkier. Bronkierne deler sig til bronkioler og til slut ender luftvejene op i bittesmå klaser af tynde, skrøbelige sække kaldet alveoler. Alveolerne er det sted, hvor ilt udveksles med kuldioxid i blodet. Personer, som arbejder i miner, stenbrud eller støberier eller som arbejder med stoffer som beton eller glas, har øget risiko for at inhalere små partikler med kiselsyre eller silikatstøv. Silikat er et almindeligt, naturligt forekommende krystal og er hovedbestanddelen i sand. De små silikatpartikler passerer gennem de mindste luftveje og ind i alveolesækkene. Inde i alveolerne bliver silikatpartiklerne omsluttet af immunceller, som kaldes makrofager, som har til opgave at ødelægge fremmedlegemer i kroppen ved hjælp af specialenzymer. I stedet for at makrofagerne ødelægger silikaterne, sker der desværre det modsatte, at silikat dræber makrofagerne, der frigør enzymer, når de dør. Enzymerne virker som irritanter i lungerne og sætter gang i en betændelsesproces. Når det sker, vil specialceller, som kaldes fibroblaster, dukke op og begynde at afsætte bindevæv omkring partiklerne, så der dannes knuder af arvæv i lungerne. Opbygningen af arvæv vil med tiden begrænse udvekslingen af ilt i lungerne og føre til tiltagende åndenød. Andre symptomer på silikose kan være brystsmerter og en hård, tør hoste som kan være ledsaget af blodigt opspyt.