Skimmelsvamp

Skimmel eller mugdannelse i hjemmet kan udgøre en sundhedsrisiko. Skimmel er en type svamp, som kan leve både indendørs og udendørs. Almindelige bygningsmaterialer som tapet, gipsplader, malede vægge og gulvbelægning kan udgøre et godt miljø for skimmel til at gro i. Det gror særlig let i fugtige materialer, fx efter oversvømmelser, vandlækage eller høj luftfugtighed, hvor skimmel har gode vækstbetingelser. Sporer fra skimmelsvampen Stachybotrys chartarum, eller sort mug, kan blive spærret inde i hulrum i væggen og være inaktive i mange år. Sort mug formerer sig ved at danne sporer, som kan være bærere af skadelige kemikalier kaldet mykotoksiner. Sporerne frigives i luften, hvor de svæver omkring og kan lande på vægge, gulve og møbler. Mykotoksiner, som kommer i kontakt med huden, kan forårsage hudirritation. Hvis de indåndes, kan de komme ned i lungerne og trænge ind i de små lungesække, alveolerne. Allergi og høfeberlignende symptomer kan opstå, såsom tæthed i næsen, kløende øjne og hivende vejrtrækning. Skimmel kan trænge ind i huset gennem alle åbninger, som døre og vinduer, eller utætheder i taget eller omkring rør. Ved boliger, som har været udsat for fugt, bør det overvejes, om der skal testes for mug of skimmel. Nye hjem skal konstrueres sådan, at muligheden for skimmelangreb begrænses.