This site uses cookies. By continuing to browse the site, you are agreeing to our use of cookies. More information about cookies is available in our privacy policy Got it
De kvindelige forplantningsorganer består af æggestokke, æggeledere, livmoder og skede. Skeden er en muskelkanal, som går fra ydersiden af kroppen og ind til livmoderen. Varmen og fugtigheden i denne kanal skaber et perfekt miljø, hvor mikroorganismer kan formere sig. For eksempel findes bakterien kaldet Lactobacillus normalt i skeden. Den sameksisterer med en svampetype kaldet Candida albicans. Normalt sørger lactobacillerne for et surt miljø, som holder den naturligt forekommende svamp i balance. Imidlertid kan forholdene i skeden ændre sig, så mængden af lactobaciller reduceres eller surhedsniveauet mindskes, og dermed kan svampen begynde at formere sig. Den voksende svampemængde skaber irritation i skedevæggen og ledsages af mild til kraftig kløe. Samtidig dannes et hvidt, klumpet udflåd som minder om hytteost og har en ubehagelig lugt. Svampeinfektioner kan opstå efter brug af medicin, specielt antibiotika, ved behandling af andre sygdomme, fordi medicinen, som ødelægger sygdomsfremkaldende bakterier i kroppen, også ødelægger de normale bakterier, som findes i skeden. Andre typer medicin, kost, graviditet og brug af tætsiddende tøj kan også ændre miljøet i skeden og øge risikoen for svampeinfektion. Du kan købe svampedræbende midler på apoteket uden recept til behandling af svampeinfektion i skeden. Vedvarende eller hyppige svampeinfektioner bør vurderes af en læge.
Duration: 01:52
Published: 12-02-2016
Blausen Medical
Scientific and Medical Animations
Copyright ©2021 ALL RIGHTS RESERVED
Disclaimer
Privacy Policy
Stay connected with all of the latest
on your favorite social media platform.